Salgs & Leveringsbetingelser

1. Aftalegrundlag

1.1. Nærværende Salgs - og leveringsbetingelser er gældende for alle salg foretaget af Scan-Plast. CVR nr. 18298341.

1.2. Salgs - og leveringsbetingelserne kan alene gyldigt fraviges i det omfang der foreligger skriftlig og underskreven aftale mellem Scan-Plast og kunden. Det præciseres, at nærværende Salgs - og leveringsbetingelser ikke viger for kundens eventuelle indkøbsbetingelser.

2. Tilbud og ordrebekræftelse

2.1 Tilbud gælder i 2 uger, når intet andet er anført. Endelig aftale er først indgået når køber har modtaget skriftlig ordrebekræftelse.

3. Prislister, produktbeskrivelser, markedsføringsmateriale m.v.

3.1. Scan-Plast forbeholder sig ret til uden varsel at ændre sine priser og specifikationer på varen.

3.2. Scan-Plast forbeholder sig, at ombytte/levere de aftalte varer til varer som har tilsvarende kvalitet og funktion.

3.3. Specifikationer på varen i relation til fx størrelse, holdbarhed eller lignende angivet i produktbeskrivelser eller markedsføringsmateriale er alene omtrentlige, og der kan således forekomme afvigelser.

3.4. Scan-Plast teger forbehold for fejlangivelser i prislister, produktbeskrivelser, markedsføringsmateriale m.v. og er ikke bundet såfremt der er fejl.

4. Leveringssted og risikoovergang

4.1. Levering sker ab Elkjærvej 100, 7500 Holstebro.

4.2 Risiko for varens hændelige undergang overgår til kunden ved levering.

5. Transportomkostninger og forsikring

5.1. Eventuelle omkostninger forbundet med transport af varen, herunder transportforsikring, fra den i pkt. 4.1 nævnte adresse afholdes af kunden og er således Scan-Plast uvedkommende.

6. Forsinkelse og force majeure

6.1. Scan-Plast tilstræber at foretage levering på det aftalte leveringstidspunkt.

6.2. Såfremt Scan-Plasts levering bliver forsinket, er Scan-Plast forpligtet til at uderrette kunden om udskydelsen af leveringen og herunder meddele, hvornår leveringen forventes at blive gennemført.

6.3. Medmindre, der er tale om salg af standardprodukter er køber uberettiget til at ophæve aftalen.

6.4. Kunden er ikke berettiget til at kræve erstatning eller lignende i forbindelse med forsinkelse.

6.5. Scan-Plast er ikke ansvarlig i tilfælde af force majeure, transportforhindringer, forsinkelse fra underleverandør, arbejdsuheld og ildebrand.

7. Ved projekt og andre specialleverancer

7.1. I forbindelse med montage af anlæg eller specialleverancer er køber ansvarlig for selv at indhente myndighedstilladelser samt sikre, at de til monteringen fornødne faciliteter er til rådighed. Scan-Plast er ved købers manglende overholdelse af ovennævnte forpligtet til at betale Scan-Plasts eventuelle merudgifter.

Kunden anerkender, at dennes formværktøjer aldrig udleveres fra Scan-Plast.

Såfremt det leverede jfr. Tinglysningslovens §§ 37 og 38 indføjes i købers bygninger er køber forpligtet til at sikre at ejendommsforbeholdet i det leverede kan opretholdes også efter indføjning.

7.2. Ved projekt leverancer sker levering ikke førend der er udført tilfredsstillende overtagelsesprøve. Køber kan ikke ibrugtage det leverede førend overtagelsesprøve er afholdt. Scan-Plasts ansvar bortfalder i tilfælde af købers ibrugtagning førend afholdt overtagelsesprøve.

7.3. Køber er forpligtet til holde det på købers plads henliggende udstyr fuldt forsikret.

8. Immaterielle rettigheder

8.1. Scan-Plast indehaver eller har licens til samtlige immaterielle rettigheder til ethvert udleveret materiale og produkt. Materialer og produktinformation er personligt og må ikke videregives til tredjemand endsige anvendes til andre formål.

9. Betalingsbetingelser - ejendomsforbehold

9.1. Alle priser oplyst af Scan-Plast er i danske kroner, eksklusiv moms og eksklusive emballage med mindre andet udtrykkeligt fremgår.

9.2. Ved komponentsalg betales netto kontant.

9.3. Ved projektsalg betales 30 % ved afsendelse af ordrebekræftelse, 60 % ved levering og 10 % 30 dage efter levering.

9.4. Ved betaling efter forfaldstid er Scan-Plast berettiget til at kræve morarente, med en rentesats udgørende af 2 % pr. påbegyndt måned.

9.5. Betaling kan alene foretages med frigørende virkning til Spar Nord, reg. nr. 9893, kontonr. 893 00 26337.

9.6. Scan-Plast har krav på effektiv betaling, kunden er således uberettiget til at foretage nogen form for modregning overfor Scan-Plast.

9.7. Scan-Plast forebeholder sig ejendomretten til det solgte indtil betaling har fundet sted (ejendomsforbehold).

10. Garanti og reklamation

10.1. Scan-Plast yder 12 måneders garanti på egne produkter. Køber er ved retsmæssig reklamation jfr. Købeloven forpligtet til at acceptere afhjælpning inden rimelig tid fra Scan-Plast. I modsat fald bortfalder garantien. For fremmede produkter gives der en garanti tilsvarende den produktets producent yder.

10.2. Garantien omfatter ikke: alm. slid og ælde, frost, mangler som skyldes købers forhold, herunder anvendelse af uoriginale dele, skader på gummi eller syntetisk materiale.

11. Produktansvar

11.1, Det er mellem parterne aftalt, at kunden i det interne forhold mellem partnerne påtager sig at hæfte for produktansvar. Foranstående omfatter såvel set lovhjemlede produktansvar som det i henhold til retspraksis udviklede.

12. Videresalg

12.1. Køber er uberettiget til at videresælge varer modtaget fra Scan-Plast.

13. Misligholdelse og erstatningsansvar

13.1. Såfremt der sker misligholdelse i samhandlen mellem kunden og Scan-Plast kan den krænkede part gøre almindelige obligationsretlige midligholdelsesbeføjelser gældende, med mindre andet fremgår af nærværende Salgs- og leveringsbetingelser.

13.2. Der er mellem parterne aftalt, at kunden er uberettiget til at kræve erstatning for indirekte tab, herunder tabt avance.

14. Lovsalg og værneting

14.1. Enhver tvist udspringende af eller med relation til nærværende aftale skal afgøres efter dansk ret.

14.2. Enhver tvist udspringende af eller med relation til nærværende aftale skal afgøres ved byretten i Holstebro som aftalt værneting i første instans.

Til toppen af siden


Scan-Plast